Jump to content

Dankort eller ikke Dankort, det er spørgsmålet


presta-dyr

Recommended Posts

Jeg læste Prestafan1234's kommentar i en anden tråd, hvor hun nævnte, at fordelingen mellem Dankort og andre kort var startet med 30-70, senere 50-50, og nu nærmere var 70-30.

Efter lang tids venten fik www.butikki.dk omsider Dankort-betaling. Og hvilken skuffelse. Jeg troede faktisk, vi mistede en del kunder på Moneybookers (og ikke mindst 3-D secure). Men som det ser ud nu, er det kun 25 % af kunderne, der benytter Dankort. Butikki henvender sig nok mest til et ungt publikum, og af dem er der nok rigtig mange, der har VISA Electron. Eller måske er de glade for kreditten på deres Mastercard.

For dem, der ikke kender 3-D secure, vil jeg lige nævne, at det går ud på, at kunden skal indtaste kortoplysninger som vanligt og ydermere logge ind på sin netbank. Det gør det en tand sværere, at bruge stjålne kortoplysninger. Men det gør det også sværere for den ærlige kunde, der blot forsøger at handle. Vi bliver af og til kontaktet af kunder, der er blevet så forvirrede over 3-D secure og hele cirkusset med at skulle logge ind til banken, at de opgiver at handle. Damned if you do, damned if you don't.

Moneybookers er godt og billigt. I hvert fald, hvis omsætningen er lav. Vi har været heldige, og kom ind til en lav tarif på 1,79 % + 15 pence. Nu koster det 2,5 % + 19 pence. Men I hvert fald for os, har der været en kedelig pris for at bruge Moneybookers. Vi blev bedt om at levere diverse dokumentation og ikke mindst underskrive diverse formularer. I en af dem stod:

The Initial Reserve shall be 10% of funds received in the Merchant Account for a rolling period of 180 days.

I praksis betyder det, at der står i gennemsnit 60 % af en måneds omsætning låst hos Moneybookers. Det synes jeg er ret meget at have stående.

En tredie mulighed er Epay/Quickpay med Euroline som indløser. Det koster angiveligt 2,05 %, at modtage en betaling ad denne vej. Så ved blot en omsætning på 2000-3000 kr. om måneden, kan det gå hen og blive det billigste.

Men Dankort? Er det besværet værd?

/Kjeld
Link to comment
Share on other sites

Hejsa

Du berører et emne som i den grad har været til debat - og vil sikkert vedblive at være et varmt emne. Dankort - ak ja, dine antagelser er rigtige. Der er faktisk lavet en meget stor undersøgelse herhjemme som bl.a. berører hele det emne du her bringer op. Men sikkert er det, at i dag har de fleste Visa, Visa/Dankort eller electron, og så er den høje pris til dankort, lidt spildt - om jeg så må sige.

Du har også ret i at det er svært at finde den helt perfekte betalingform til vores webshop. Nogen hælder lidt til den ene og nogen til noget andet.
Vi har netop bestilt Moneybookers til www.pillo.dk men jeg er absolut ikke sikker på jeg tager den i brug.
Ellers har vi hele tiden anvendt PayPal. Det jeg godt kan lide ved PayPal er, at de hele tiden udvikler sig, de leverer det hele på dansk. Nyt er at de har indført faktura betaling - gratis.
jeg tror personligt ikke på (som du også gør) at betaling med dankort er afgørende. Det alt afgørende er mere, at kunden får en god oplevelse når betalingen skal gennemføres - også det emne berører du, og dine betænkligheder og dine kunders oplevelse, er helt rigtige. Mindre bøvl med betalingen - jo mere handel.

Det er som sagt kanon svært dette emne. PayPal er ikke de billigste, det ved jeg godt. Men ærligt sagt, så betyder det altså ikke noget om jeg skal fraskrive mig 2 eller 5 kr. pr. handel - Herre Gud, den udgift tager jeg gerne - bare mine kunder (som dine) oplever en god handel.

Men - som sagt så er dine oplevelser rigtige. Dankort er ikke alt afgørende for om vi alle har handel i vores webshop, eller ej.

jeg har ikke svaret på den rigtige - og hvilken der giver kunden den bedste oplevelse når der skal betales.

Men sikkert er det - er der bølv og besvær, så fordufter kunderne.

Mvh

Bjarne

Link to comment
Share on other sites

En ekstra kommentar til dette, er at med PayPal kan du også betale med VISA, Mastercard eller American Express UDEN at have en PayPal konto. Som nævnt er gebyret relativt stort, men man undgår den månedlige betaling til PBS samt anden betalings gateway. Så med mindre omsætningen er over 8.500 kr. pr. måned, er PayPal faktisk billigst.

Link to comment
Share on other sites

Vi har rigtigt mange kunder der betaler med dankort, vi har også rigtigt mange der betaler med internationale kort.

Min personlige mening om netbutikker i danmark der bruger paypal og moneybookers er at det giver butikken et amatør agtigt præg, og jeg undlader helst at handle i butikkerne hvis jeg kan slippe afsted med det.

Hvis man kan tjene mere end det årlige gebyr PBS vil have for at indlæse dankort, tja så er det vel besværet værd.

Min mening er at man som udgangspunkt skal tilbyde så mange betalingsmuligheder som muligt, derfor har vi også koblet forbrugsforeningen på vores shop, hvilket iøvrigt kører over dankort løsningen. Det koster 10% når kunder handler med det kort, men tilgengæld giver det en del kvalitets besøgende og det besøg sendt fra deres side konvertere 150% mere end vores gennemsnits rate.

Vi modtager 3D secure som betaling, og det er absolut taberen, vi har på 1år haft 1 betaling med det.

For at bringe de faktiske priser til PBS frem så er de
1200 om året for dankort
1200 om året for internationalekort
Så er der nogen mindre gebyr som er lidt avanceret så dem må i selv kigge efter, men jeg synes ikke det er dyrt overhovedet. Ja man skal betale en engangsydelse til PBS som opstart, men det er jo en invistering som så meget andet er det fx. designet på sitet.

PBS har 2 løsninger på internationale kort. 1 hvor man får pengene efter 26 bankdage, og hvor man får dem efter 7 bankdage, på sidste nævnte betaler man 1% af omsætningen.

Så er der udgiften til betalingsgatewayen
Quickpay for alle kort koster 149,- om mdn. Det koster de faktisk uanset hvad også med API adgang, og de første 3 mdr er vidst nok gratis.
Epay koster for alle kort 199,00 og oprettelsen er 599,00 og 299,00 om mdn med API hvor oprettelsen 999,00. (dyrt efter min mening)

Link to comment
Share on other sites

En ting er helt sikkert - det er kanon at der her er taget fat på en snak om betalingskort, eller betalingsmetoder om man vil.
Mange - rigtig mange (selvfølgelig mest nye shop-ejere) er i tvivl, dels hvad de skal vælge til deres shop, men også hvordan det virker (og andres mening).
Jeg er nu lidt ked af at der bliver givet udtryk for at betalingformer som PayPal og Moneybookers virker amatøragtig.
Man skal have lov at have sin mening men, PayPal har millioner af kunder. Moneybookers ligeså, og sidst nævte bruges ekstremt af folk der gerne vil "gemme" deres penge/indtjening - takket være den engelske lov for området.

Når der bliver skrevet at, for den pågældende butik, indtjeningen er bedre når der betales med Nets (PBS) så er det jo selvfølgelig rigtigt - i den givende situation.......

Vores 2 webshop´s kan så berettte at netop denne faktor ikke er rigtig (for vores vedkommende). Vi er absolut ej heller ening i, at det virker amatøragtigt - langt fra.

PayPal i dag: Version 2.4 ligger frit til download og der anvendes API. 2 klik og du har betalt. Siden du kommer til er (i dag) super prof opsat, kunden indtaster sine data (som ved Nets) - og betalingen er gennemført. Og det hele er på dansk (hvis det ønskes). Ingen "flimmer" eller andet der kan "forstyrre" kunden........
PayPal har lyttet til kritik og som skrevet tidligere - de arbejder hver dag på at forbedre og forny sig.
Det de ikke er så gode til - at svarer på henvendelser fra kunden.

Moneybookers derimod svarer hurtigt - og deres betalingform vil jeg vente med at bedømme.

Undskyld - men du har ret i at PayPal var ikke så gode - men det er de til gengæld blevet - og proff, det er det...

Igen, og sidst - kanon med en en debat/snak om betalingsformer - og tak for en yderst sober tone.

Bjarne

Link to comment
Share on other sites

Amatøragtigt var nok et forkert ord om de to betalingsformer, jeg skal måske beskrive det mere som at de ikke passer ind på det danske marked. Jeg er fuldt ud klarover at paypal er kæmpe stort, jeg mener bare ikke at de er særligt stort, eller kendte i danmark.

Det største problem jeg ser i det brandingen af betalingsmuligheder, for man SKAL skrive at det er paypal, og at det er moneybookers, og det er bare et faktum at mange i danmark ikke ved hvad det er. Specielt vores målgruppe som der på ingen måde er forventninger til omkring IT.

Som du selv antyder så er der mange faktore der spiller ind.

Jeg har ikke sat mig ret meget ind i paypal men hvis det er noget med at kunden opretter en konto så er det en kæmpe fælde for genkøbere.

Link to comment
Share on other sites

Nu er jeg helt ny på markedet og har ikke haft den store opstartskapital. I min shop kan man derfor kun betale via Paypal, da det har været mere hensigtsmæssigt for mig, at opbygge et varelager, med flere forskellige varer at tilbyde kunden, end at bruge en stor del af omsætningen på opstartsgebyrer og måneds gebyrer til NETS og betalingsgateway.

Jeg synes Paypal er en rigtig god løsning for især små webshops, da de faste omkostninger til at kunne modtage betaling er lig 0. Det at man ikke behøver oprette en konto hos Paypal, har efter min mening givet Paypal en stor fordel, da tiden det tager at gennemføre en betaling er den samme som ved almindelige betalingsgateways og så er det hele på dansk.

Er dog helt sikker på, at Paypal stadig skræmmer en del kunder væk, selvom kendskabet til Paypal er stærkt voksende.

Min webshop er nu lige ved at nå den grænse, hvor det økonomisk ikke kan betale sig, at bruge Paypal, så jeg regner med, at jeg inden for en måneds tid, skal have fat i NETS samt en betalingsgateway. Jeg er sikker på, at dette vil give flere gennemførte ordre.

Link to comment
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now
×
×
  • Create New...